CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

lørdag den 30. august 2008

Weekend med sommer og crop

Så er endnu en uge gået, weekenden er startet med sommer, sol og varme. Det er rigtig dejligt, forhåbentlig kan vi være ude i fred for hvepsene i dag :-(. Der er Storå-løb og cykelløb i Holstebro i dag, så Claus er taget afsted med de andre, så jeg X´er fingre for at de får et godt løb uden uheld.
I ugens løb har jeg fået lavet et par kort. Det første er et julekort, lavet med stemplet jeg fik af "scraptøserne" den dag de var på besøg. Det er et rigtig sødt stempel. Papiret er julepapir fra sidste år. Farverne snyder lidt, de er knap så dunkle.

Så fik jeg også brugt lidt af papiret fra Maja Design, til et par neutrale kort uden stempler. Farverne er vist også meget lyse på det nederste kort...det var gråvejr den dag jeg tog billederne!... (Psst...Netti, tag´en på det nederste kort er fra den pakke jeg købte af AnneT ;-) )


I morgen kommer så dagen jeg har glædet mig til længe, Sensommercrop i Engesvang. Jeg bliver hentet af Netti kl. 8.00 dut, og så er det med at være klar med al happen-guttet *S*, både scraptasker og rullemarie. Det bliver en lang dag, men forhåbentlig holder jeg fanen (og benet) højt, når kørestolen er med.
Og på onsdag kommer endnu en dag jeg har længtes efter, den dag skal jeg til kontrol og røntgen på sygehuset, og forhåbentlig af med gipsen, have en "walker" på, og jeg må så begynde at støtte på benet igen! Hold da op, hvor bliver det godt, selv om jeg er forberedt på lidt besvær og tilvænning, som mine kollegaer har forberedt mig på, men det tager jeg også med ;-). Forhåbentlig er jeg så ovre problemer med hævelse af benet, og kan begynde at arbejde noget mere end jeg gør i dag.
Rigtig god weekend til jer alle, og vi ses i morgen, os der skal til crop :-)

lørdag den 23. august 2008

Skitsestafet og ferie-LO

Så er runde 2 i skitsestafetten overstået, der sendes rigtig mange flotte LO´s ind, som er meget forskellige også. Det er spændende at se, hvorledes vi alle tolker sådan en skitse og får så mange forskellige løsninger frem. Dette var mit bidrag denne gang, tja...holdt i de blå-brune toner, men det er valgt ud fra billederne, og ikke fordi det er mine yndlingsfarver *G*
Så har jeg nået endnu et ferie-LO i samlingen. Det er fra den første aften i Bardolino, hvor vi tog ned i byen, gik en tur, og fandt en restaurant så vi kunne få årets første italienske pizza og en kop øl og vin, i hyggelige omgivelser. Jeg elsker den stemning og atmosfære der er dernede, og naturen også. Vi så de flotteste solnedgange, både ved vandet og fra balkonen i lejligheden.
Papiret er Kaiser-papir, Note fra MM, blondepapirbånd "Wild Saffron" fra K&Co, Vinyl thickers, Prima Painterly Petals blomster, Vacation taperulle og Xyron sommerfugl, samt lidt bånd,mesh og knapper.

I morgen skal jeg ud og opleve verden *S*, AnneT kommer til Holstebro, og holder værtindegave-kursus fra 10-15. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Næste søndag gælder det så SensommerCrop i Engesvang - det bli´r SÅ godt, det lyder til at blive et super godt arrangement. Så jeg må hellere få kørt "rullemarie" i stilling, og få tingene pakket.
Rigtig god weekend - her er det rigtig sommer - det er bare ikke til at være udenfor for hvepsene - jeg har forsøgt, men opgav!

torsdag den 21. august 2008

Blå toner

Ja, nu nærmer tiden sig....til en masse crops og scrap-sammenkomster. Så jeg synes det var på sin plads med et nyt navneskilt, det jeg havde har vist fulgt mig fra mit 1. crop i Skive...! Nyt skilt, men i gamle materialer, og i mine yndlingsfarver. Elsker de blå-brunlige toner sammen, og således faldt valget på nogle gamle rester jeg havde liggende, mener det er MME og/eller WA. Så er der ellers malet et par grungeboard hjerter og pyntet med blomster, mesh, ruskindssnøre og en enkelt billet: Favorite Playtime...som absolut er min scrappetid :-D.

Så er har jeg også lige lavet lidt julekort - også i gamle materialer, men de er jo skønne alligevel. Lige pludselig er julen jo her, og jeg vil gerne prøve at være lidt på forkant i år ;-)
Kortene er meget enkle, også i de blå-brunlige farver. Grungeboardstjernerne er pyntet med Rangers glitter, og ellers er der lidt forskelligt pynt og stempler på kortene. Jeg har så gang i nogle kort i "rigtige" julefarver, med stempelmotiver....de må komme senere.

Nu er det fredag i morgen, og snart weekend. Det meste af søndagen går med kursus med Anne Thormose på Aktivitetscentret i Holstebro, det glæder jeg mig meget til. Der er elevator - heldigvis - og jeg har allieret med med mine chauffører, så jeg både kan komme frem og tilbage :-), også med (alle) de varer jeg har bestilt ved Anne, bl.a. de nye papirer fra MME og det nye julepapir!
Tak for besøget og rigtig god weekend, snart ;-)

søndag den 17. august 2008

FerieLO nr. 1


Dette LO er det første af årets sommerferie-LO´s. Jeg har lavet det til 1-2-3 Scrap-udfordringen, det var en god skitse, og lige det der skulle til for at komme igang med LO´s igen.
Billederne er fra vores valgte overnatningssted, i Rosenheim ved Innsbruck. Men p.g.a MEGET kø, nåede vi først frem kl. 22.00 om aftenen, hvor køkkenet havde lukket :-( Så det blev til håndmadder på værelset i stedet for hygge på terrassen, med en god schnitsel og en stor "fad-bamse" ;-).
Materialer: Papir fra MME "29th. Street", MM notepad, thickers med sværte, MM + Prima blomster, MM brads, magic mesh, div.bånd, sandpapir og sværte.


Så må jeg også hellere få sendt denne award videre som jeg fik af Tanja og Kirsten. Der er jo mange der har fået den allerede, og som har linket den på bloggen, men i får den så en gang til. Her er mine udvalgte blogge (og det er svært at vælge, for der er MANGE) og reglerne for awarden:
There's some rules for this award as well:
1. The winner can put the logo on her blog.
2. Link the person you received your award from.
3. Nominate at least 7 other blogs.
4. Put links of those blogs on yours.
5. Leave a message on the blogs of the girls you’ve nominated.
Awarden sendes til:
Cecilie
Charlotte
Hotcat
Sofie
Kirsten/Kimic
Netti
SuzyQ
I er alle nogle dygtige scrappere, i fortæller om stort og småt, jeg har så meget fornøjelse af at følge med på jeres blogs, og det giver alt sammen en masse inspiration*S*
Ha´en rigtig dejlg uge.

fredag den 15. august 2008

Fødselsdag, kørekort og en award


I går, den 14. august blev Franz 1 år. Tænk at der allerede er gået næsten 1 år siden Rikke troppede op med ham herhjemme! Han var meget eksemplarisk, sov det meste af dagen, og stod først op kl. 14.00!! Jeg kiggede også til ham flere gange, som til et lille barn *S*. Det var nok bare dovenskaben der havde overtaget hos ham :-)
I går var så også dagen, hvor Rikke bestod køreprøven, endelig! Prøven var udsat p.g.a. sommerferien, først med os, og så hendes rejse til Cypern. Man kan jo ikke få det hele ;-). Men hun er nu den lykkelige ejer af kørekortet, vi er også glade, for det sparer os for en del transport tid. Hvis hun spørger pænt, kan hun jo måske låne bilen ;-)
Denne award har jeg modtaget fra Tanja og Kirsten, 1000 tak for det, det varmer altid med sådan en award :-D. Jeg sender den lige videre om nogle dage.
Rigtig god weekend til jer.

tirsdag den 12. august 2008

De første ferie-layouts 2008

I søndags havde jeg jo besøg af scrapvennerne, og fik da startet med at scrappe LO´s igen. Dette er det 2. ferieLO, det første er bare med i en udfordring og vises ikke her endnu. Billederne er fra 1. stop ved Gardasøen, hvor der er søudsigt, og hvor vi stopper for at spise frokost. Fornemmelsen ved at være der er skøn, og vi har en dejlig ferie i sigte.
Materialerne er crinkle karton fra Li om Hjørnet, papir fra DreamStreetPapers, scrappers floss, magic mesh, rhinsten, knapper fra CC, velourbånd fra AC, blomst fra Pettaloo og Prima journalingbook. Skitsen er fra PageMaps side 104.

Det næste LO er taget på balkonen netop som vi har fået tildelt lejlighederne. Vi havde via FBC bestilt "ved jorden" med terasse, men da vi sagde ja tak til at få 2 lejligheder tæt på hinanden, fik vi disse, og da vi så udsigten, havde vi overhovedet ingen indvendinger! Trapperne blev jo som bekendt først en lille detalje senere på ferien. Så her nyder vi at vi er fremme, og ønsker hinanden en god ferie :-D

Materialer: Papir fra BoBunny Organic Laurel og Organic Poppy, MM Blossoms&Buttons, Elsie-bånd, mesh, sværte, Jenni Bowlin ticket, CC alfabet og MM note-worthy ark. Skitsen er fra PageMaps side 103.

I aften fik jeg så lavet Charlottes kortudfordring for uge 32, på Scrapsisters. Kravet var minimum 3 cirkler og 3 bogstaver.

Materialerne hertil er papir fra MME, og derudover thickers, organzabånd, MM Blossoms&Buttons, magic mesh, sværte, Ranger glitter og clips.
Tak fordi du kiggede med :-D

mandag den 11. august 2008

En travl - men skøn - weekend

Lørdag startede jeg hos frisøren, endelig, jeg havde jo været nødt til at udsætte tiden, til jeg kunne få en lørdags-tid, så længe jeg er afhængig af privatchauffør! Hvor var det dejligt - men hårdt at sidde med benet nede i 2½ time!!
Derefter havde vi Lotte og Valdemar med hjem til os, da hans mormor skulle passe ham om aftenen, også her i Tvis. Han er den gladeste og sødeste lille gut, han stortrives simpelthen og det er så skønt at opleve ham og hans udvikling. Han er nu 3½ måned og har rigtig travlt med at vokse og udvikle sig. Er han ikke lækker??

Ja, det tænker Franz også - om sig selv - det var første gang han oplevede en baby her i huset...han var selvsagt nysgerring, men overgik så mere til at gøre opmærksom på sig selv: "Hey, jeg er her også!!" mens vi fik frokost og Valdemar lå nedenfor i sin stol :-) Tossi´kat!

Så var det videre til 35 års fødselsdag om aftenen...dog ikke en nattefest for os, jeg havde jo et program om søndagen også :-D, hvor jeg fik besøg af Netti, Kirsten, Sabina og Betina, til "indvielse" af mit scrapværelse...ind og ud igen, for stort det er det jo ikke *S*, men jeg nyder det, men ser også frem til at få lavet det sidste, så som lamper, hylder, krogophæng + det løse, når jeg bliver mobil igen. Tingene er stadig meget komprimeret, men det er luksus i forhold til at have alt i den store tote!!

Efter en gang taco-mad, fandt vi scrappesagerne frem. Men uha, jeg kunne godt mærke, at det er næsten 2 mdr. siden jeg har scrappet LO´s! Det var SÅ svært at komme igang, selvom jeg har fået fremkaldt feriebillederne, og de plejer at få mig i omdrejninger. Nåh ja, tv´et kørte også - der var jo håndbold, og man er vel nødt til at følge med i det hele, ik´? Betina holdt så skansen ved bordet - næsten - for hun måtte et par gange kalde på kattemor her, da Franz spankulerede rundt på bordet! Ellers lå han pænt i hans katteseng og fulgte med i det hele og nød opmærksomheden som også kom ham til gode *S*
Mit LO kræver lige lidt mere finpudsning inden jeg synes om det, og det 2. LO nåede jeg kun at finde papir til ;-) Men jeg kom da igang, og scrappesøstrene ser da vældig aktive ud!

Se lige den skønne pakke pigerne havde med til mig!! Rigtige dejlige ting som jeg nok skal få omsat....lige mine farver også ;-)

Så alle 4, tusind tak for en skøn dag, og tak fordi i gad give en hånd med, jeg nød jeres selskab og at scrappe i flok igen *G*
Tak fordi i kiggede med :-D

fredag den 8. august 2008

Kortudfordring


Dette kort er lavet til Charlottes kortudfordring for uge 31, på Scrapsisters. Jeg synes det er herligt med disse udfordringer, og jeg vil da prøve at nå dem så godt jeg kan. Dette er så mit 1. bud på et vintagekort.

Dette dåbskort er et bestillingskort, til min medhjælper på kontoret, som lige har fået et nyt barnebarn. Så håber jeg det falder i hendes smag, det skulle være lyserødt og piget ;-)

Det sidste er lavet til vores niece, som fejrer 35 års fødselsdag lørdag - synes stemplet passer til en aktiv, single og livsnydende pige som hende *G*.
Farverne snyder en lille smule på billederne, men jeg har lånt Caspers kamera, da Rikke jo har vores med på Cypern, og det fungerer altså anderledes når jeg skal hente og redigere billederne.... Jeg kan jo ikke stå her uden kamera, når jeg får mine søde scrappe-medsøstre på besøg på søndag, det glæder jeg mig så meget til, jeg er vist ved at have abstinenser med hensyn til at scrappe kollektivt og ikke alene :-)
Rigtig god weekend, og tak fordi du kiggede forbi.

søndag den 3. august 2008

Flere blomster og et par bryllupskort

Så er endnu en weekend snart forbi - øv - for jeg synes det har været dejligt med selskab herhjemme ;-) Jeg har kæmpet mig til at låne en kørestol på hjælpemiddelenheden på sygehuset, det får man altså åbenbart ikke sådan lige lov til. Men det har godt nok gjort min hverdag en hel del nemmere, sålænge jeg ikke må støtte på benet, også da Claus har meget lange arbejdsdage i denne tid, og da meget jo er "overdraget" til ham så længe jeg er sat ud af spillet på den måde. Så Claus og jeg var på "strøg"tur i går, underligt at gå gennem gågaden og se folk i mavehøjde *G*. Vi nåede kun at købe en af fødselsdagsgaverne til Mia - vi mødte simpelthen alt for mange som tog vores tid ;-). Da vi kom hjem, havde vi fået besøg af nogle af vores gode venner, og se lige en pragtbuket de havde med!! Jeg er så fascineret af den, farverne er lige mig, og den er fantastisk flot at se på...det synes Franz også da jeg havde fået den ud af al cellofanen...de dersens lange blomster så lidt for spændende ud, så nu står den et sikkert sted!
Mine kollegaer har tænkt at jeg nok fik blomster nok, så da jeg lige var forbi i torsdags, fik jeg en stak blade og magasiner indpakket i bånd....Bl.a. Femina, Alt for Damerne, IN, Costume....og ja forresten også et Soduko hæfte - så må jeg prøve kræfter med det!! Lækkert, så har jeg læsestof til et par dage eller flere :-)
Men det bedste er nu, at jeg har fået mig arrangeret sådan, at jeg nu kan sidde i kørestolen ved scrapbordet :-D....har flyttet printeren inde under, så jeg kan hvile benet på hylden...(det var altså ikke kun derfor jeg VILLE låne en kørestol hehe), for nu kan jeg også sætte lidt vasketøj over, gør aftensmaden klar o.s.v.!! Men, jeg er så kommet i gang med at scrappe igen, eller rettere lave et par kort. Jeg havde fået bestilling på et bryllupskort før ferien, og det skal altså foregå nu midt i august, så jeg måtte jo igang. Jeg har valgt det papir jeg havde, som jeg syntes var mest egnet til bryllupskort, og materialerne til begge kort er fra Maja Design, det lyseblå og stempeltrykket er fra kortmånedspakken fra Sofie (Fru Hansens Kælder) , tilføjet lidt fra Maja Design + pynt.

Så har jeg også modtaget en award fra Anne , Karina og Betina 1000 tak, det varmer altid, når andre scrappere og bloggere tænker på en og synes om det man laver :-)



The rules for this award:
1. The winner can put the logo on her blog.
2. Link the person you received your award from.
3. Nominate at least 7 other blogs.
4. Put links of those blogs on yours.
5. Leave a message on the blogs of the girls you've nominated.
Nu er det lidt sent jeg har fået hentet disse 2 modtagne awards, og jeg synes at mange allerede har modtaget den, men jeg udvælger alligevel 7 blogs, som jeg synes giver mig meget inspiration, både scraprelateret, men også indblik i de små ting som bare hænder i hverdagen og som vi skal sætte pris på.
Kirsten/Kimic, 1-2-3 Scrap, Netti, Sofie , SuzyQ , Lone , og Cecilie .
Så fik jeg uploadet lidt på bloggen, Rikke rejser til Cypern i morgen, og vil gerne låne kameraet, så der går nok 1-2 uger inden i hører fra mig igen! Tak fordi du kiggede med, og god uge til jer :-)
Related Posts with Thumbnails